Kurser i P-ACT

P-ACT bygger på evidensbaseret viden og metode. På uddannelsen til Certificeret P-ACT Practitioner undervises der i teorigrundlaget og i de fysiske færdigheder. Som Certificeret P-ACT Practitioner er du kvalificeret til også at arbejde med den psykogene komponent af smerte og mennesket bag smerten. Det kræver færdigheder og teoretisk forståelse at arbejde specifikt med smerte, så behandlingen bliver faglig og målrettet alle aspekterne i de konkrete smerteproblematikker.

Du kender dem godt, og du møder dem hver dag i din praksis. Patienter med smerter i ryg, nakke og skuldre og patienter med hovedpine. Patienter, hvor du ikke føler, du kommer helt i mål, selv om du gør alt det rigtige. Patienter, der for nogens vedkommende udvikler sig til kronikere. Det er en del af de ca 15% af patienterne, der ikke får den rigtige behandling hos fysioterapeuten.

Det er centralt for en succesfuld behandling at finde ind til de smertegivende strukturer – Både de fysiske og de mentale. Denne uddannelse giver dig kompetencerne og gør dig i stand til arbejde med smerte i det tidlige stadie, så du kan identificere og forebygge en del af de smerteproblematikker, der udvikler sig til kroniske smertetilstande. Du kommer også til at kunne arbejde med smerte, når den er værst og allermest kompleks. Det betyder, at kravene til dig bliver høje, og at du i løbet af uddannelsen bliver både udfordret og testet.

Du kommer både igennem teorigrundlaget og et særligt træningsprogram, ligesom eksamen både vil have en teoretisk del og en praktisk del, så både Rikke Kjelgaard, aut. psykolog og peer reviewed ACTtrainer, og jeg kan se, om du er kommet hele vejen rundt om materialet. Der er også lavet et fælles forum for alle, som har bestået uddannelsen, hvor vi kan dele erfaringer, sparre og fortsætte vores faglige udvikling.

Modul 1 – Grundkursus

Actmindfully Heexaflex Winnie Rasmussen

På grundkurset er der fokus på teorigrundlaget. Vi skal hele vejen rundt i Hexaflexen og arbejde med alle 6 kerneprocesser i ACT. Du kommer til at arbejde med værdier på en ny måde, der er forankret i dine patienter, så du kan hjælpe dem til at skrue op for livet.

Tre intensive dage, der sender dig hjem i din praksis med nye kundskaber og muligheder for at starte arbejdet med ACT allerede mandag morgen!

  • Du lærer, hvordan ACT og fysioterapi hænger sammen og kan anvendes.
  • Du får praktisk træning i ACT teknikker og får afprøvet dem på dig selv og dine medkursister.
  • Du kan tilbyde Kognitiv Adfærdsterapi og dermed følge anbefalingerne de kliniske retningslinjer.
  • Du får ny viden og nye færdigheder, som du vil kunne bruge med det samme.

Undervisningen varierer mellem teoretisk og praktisk læring.

Når du har gennemført modul 1 i uddannelsen til Certificeret P-ACT Practitioner, er du klar til at begynde at implementere ACT i måden, du strukturerer dine samtaler på, og du vil mærke, at du kommer til at arbejde med motivation på en ny måde.

Modul 2 – Fortsætterkursus

For dem der er i gang med at bruge ACT og vil mere.

Din værktøjskasse udvides med flere og mere komplekse øvelser, og teorigrundlaget bliver mere specialiseret og refleksionsniveauet for anvendelse af ACT for fysioterapeuter øges.

  • Vi arbejder med det hele menneske. Der er fokus på undersøgelse, behandling/træning og journalføring af ACT for fysioterapeuter.
  • Der arbejdes med, hvordan vi som fysioterapeuter skaber den røde tråd i det samlede forløb og har det faglige overblik.
  • Der er fokus på egen proces og barrierer – både for dig og dine patienter.
  • Fælles opsamling på teorigrundlaget og anvendelsen af ACT for fysioterapeuter.

Der vil være gennemgang og demonstration af patientcases samt fælles refleksion, og undervejs træner vi praktiske færdigheder i ACT for fysioterapeuter.

Actmindfully Bevidst nærvær Winnie Rasmussen

Modul 3 – Komplekse og kroniske smerter

Actmindfully Heexaflex Winnie Rasmussen

Modul 3 i uddannelsen til Certificeret P-ACT Practitioner består af 4 dage fordelt på to 2-dages kurser.

Modul 3a

Målet med dette kursus er at facilitere din proces som ACT fysioterapeut og give dig nye redskaber til at håndtere svære situationer. På dette kursus vender vi kompleksitetsbegrebet rundt og arbejder med refleksion over vores egen rolle som behandler. Vi tager udgangspunkt i jeres egne patientcases, så det bliver helt praksisnært.

På dette kursus arbejder vi med at være fastlåst på alle tænkelige måder fx at sidde fast som behandler, at patienten/borgeren sidder fast, at sidde fast i en øvelse eller at sidde fast i Hexaflexen osv.

På dette kursus er der også fokus på modet til at arbejde med det, der er svært og til være med det – både for behandleren og patienten.

Du vil blive udfordret via praktisk træning, teoretisk refleksion relateret til cases og til at arbejde fleksibelt med ACT for fysioterapeuter.

Modul 3b

Målet med dette kursus er at udfordre dine teoretiske og praktiske refleksioner i arbejdet med kompleksitet og kroniske smerte – det vi i ACT kalder Kreativ håbløshed.

“In your pain you find your values and in your values you find your pain.”Dr. Steven C Hayes

På dette kursus forventes det at frustrationerne får frit løb, og måske vil vi se røg vælte ud af ørerne, gråd eller latter. Det er alt sammen skridt på vej mod nye og spirende kreative tilgange, der som regel vokser frem i de mest frustrerende situationer. Processen bliver guidet på vej med hjælp fra de erfaringer, i har fået gennem arbejdet med ACT og støttet af begge undervisere.

Kurset indeholder målrettet undervisning i samtalen som redskab og emnet ”fix mig” ud fra et psykologperspektiv. Kurset veksler mellem teoretisk undervisning i RFT, ACT og Kreativ håbløshed samt praktiske øvelser.

Modul 4 – Advanced træning i P-ACT og supervision

Modul 4a

Advanced træning er 3 dages intensiv træning i dine ACT færdigheder og en udvidelse af dit repertoire som ACT fysioterapeut.

  • Her lærer du nye ACT øvelser til alle kerneprocesserne og nye teknikker i ACT for fysioterapeuter.
  • Du får kendskab til at arbejde med ACT Matrix Model inspireret af Benjamin Schoendorff, MA, Msc, clinical psychologist og peer-reviewed ACT trainer.
  • Her trænes der udfordrende ACT øvelser sammen med andre ambitiøse kollegaer for at øge din fleksibilitet i at navigere rundt i Hexaflexen og dermed dine kompetencer som ACT fysioterapeut.

Vi træner koblingen mellem ACT og fysioterapi, så du bliver endnu mere tryg og fri i at anvende ACT som metode i dit fysioterapeutiske arbejde. Vi går i dybden med de faglige refleksioner i din undersøgelse, diagnosticering og i dit valg af øvelser.

Modul 4b

Her får du 2 dage, hvor fokus er på supervision af de 5 cases, du har udvalgt og på din egen udvikling.

Der bliver stillet endnu mere skarpt på din rolle som behandler og dine faglige refleksioner, og vi laver en generel opsamling på både teori og øvelser så du bliver gjort helt klar til eksamen.

Det er på dette modul du for alvor tuner ind på, hvilken P-ACT Practitioner, du ønsker dig at være.

Actmindfully Bevidst nærvær Winnie Rasmussen

Modul 5 – Eksamen

Actmindfully Heexaflex Winnie Rasmussen

For at blive Certificeret P-ACT Practitioner, skal du gennemføre alle 4 moduler, have 5 superviserede patientforløb og bestå eksamen.

Eksamensmodulet foregår over 2 eller 3 dage alt efter antallet af kursister og består af:

  • En skriftlig teoretisk prøve.
  • En praktisk prøve med udgangspunkt i en egen case.

Det er den samlede vurdering af både den teoretiske og den praktiske eksamen og de faglige færdigheder og refleksioner, der afgør, om Certificeringen til P-ACT practitioner bestås.

Eksaminationen og vurderingen sker både ud fra et fysioterapeutisk og et psykologfagligt perspektiv.

Psykologisk Fleksibilitet

Dr. Steven Hayes TED talk om psykologisk fleksibilitet er superinspirerende og viser, at ACT er en effektiv vej til at arbejde med værdier og smerte.

Marianne!

Her er en video med Marianne, som du måske kan genkende fra forsiden. Den er lang og værd at lytte til.

Our common fate

På sedlerne står noget om, hvordan personen ser sig selv. Måske du kender nogen af dem – Jeg gør, og nogen af dem har været de mest inspirerende og vidende mennesker, jeg har mødt på min vej med ACT.