Specialiseret Fysioterapi
Specialiseret fysioterapi hjælper dig med at opnå øget livskvalitet, skabe balance både fysisk og psykisk, opnå bedre funktion og at få et liv uden smerter og spændinger.
Du har måske erfaringer fra almindelig fysioterapi, hvor du får et kvarter på briksen og et par elastikøvelser, du ikke rigtig føler hjælper?
Den måde at arbejde på er for mig dybt utilfredsstillende såvel fagligt som personligt, og er årsagen til at jeg har udviklet Specialiseret fysioterapi.

Individuelt tilpasset helkropsbehandling
Specialiseret fysioterapi er en individuelt tilpasset helkropsbehandling med afsæt i høj faglighed og dine behov. Uanset om dine problemer skyldes en akut fysisk skade, langvarig belastning eller om du er i en situation, hvor der er øget pres i dit liv, er specialiseret fysioterapi et godt valg.
En vigtig del af specialiseret fysioterapi er at der er tid og ro til at finde frem til det, du har brug for, og derfor sætter jeg en time af til hver behandling. Jeg trækker på et bredt repertoire af viden og evidens fysioterapien fra Mulligankonceptet hen over McKenzie, osteopati, RAH, akupunktur og til Mindfulness og ACT.
I specialiseret fysioterapi angriber jeg således dine udfordringer med både fysiske og mentale metoder, og målsætningen er, at vi skaber et tillidsfuldt samarbejde, hvor det faglige ansvar er mit og løsningen bliver din.
Skaber resultater med det samme
Jeg er ambitiøs og forventer resultat af min behandling allerede fra første konsultation. Jeg søger efter årsagen til begrænsninger, blokeringer og smerter og sigter sammen med dig efter at skabe de forandringer, der skal til for at opnå varige forbedringer og mere overskud.
Mange års erfaring med specialiseret fysioterapi og en grundig og kreativ tilgang gør, at jeg har kunnet skabe forbedringer selv i situationer, hvor problemet har stået på i rigtig mange år og andre behandlere ikke er kommet i mål.
Mange års træning og udvikling gør en forskel
Jeg har siden min professionsbachelor i fysioterapi i 2003 øget mine kompetencer både på det fysiske og mentale område med nøje udvalgt efteruddannelse. Denne viden kombineret med mange års erfaring og intentionen om at gøre en forskel danner i dag baggrund for specialiseret fysioterapi. Prisen for en enkelt behandling er kr. 875,-. Klippekort til 3 behandlinger koster kr. 2475,-.
Her kan du høre 2 klienter fortælle om deres oplevelser og resultater ved specialiseret fysioterapi.
Testimonial fra Sygeplejerske Mette Schade:
Mit navn er Mette Schade og jeg er 56 år. Jeg har været sygeplejerske i 30 år, de 20 år som primær sygeplejerske. Det har slidt på krop og sjæl.
I 2004 var jeg ude for en arbejdsulykke, hvor jeg fik varig mén på nakke og lænd. Samtidig har jeg over tid udviklet slidegigt. Værst er det gået ud over ve. knæ som for knap 2 år siden måtte skiftes med en protese. På grund af alder og min evne til at træne, har jeg selvstændigt skulle genoptræne. Da jeg startede på arbejde igen blev Winnie en vigtig medspiller i det forløb. Hun blev den sparring jeg ikke havde haft og Hun har hjulpet mig med at få min skæve krop ”rettet op”, i bogstavelige forstand. Hun har identificeret de steder i min kroppen der skulle arbejdes med. Hun kan teknikker og har kompetencer som ingen andre fysioterapeuter, jeg har mødt, har. Hun har også været den der skubbede mig afsted til lægen, da jeg ren faktisk gik med en fraktur i lægbenet.
Winnie har været med på sidelinjen gennem de organisatoriske forandringer som hjemmesygeplejen har været igennem. Hun har vist hvilke udfordringer vi har stået i som medarbejdere, og hvordan det har påvirkede vores arbejdsmiljø. Forandrings processer sker jo ikke over natten. Winnie har hjulpet her med coaching.
Personligt har jeg måttet skrue ned for ambitionerne, genoverveje hvilke værdier der er vigtigst for mig, samt ryste mit mind sæt for ikke at gå ned med stress. Winnie kan metoder, der sætter gang i refleksioner så man ser tingene fra nye synsvinkler og kommer videre.
